Praktik – Digital marketing (B2B)

Drømmer du om at lære mere om online handel med og mellem virksomheder? Har du en marketingmedarbejder gemt i dig, og vil du udvide dit netværk?

Hos os får du unik mulighed for at udvikle dine kompetencer med en masse hands-on erfaring, og samtidigt skabe gode relationer til nogle af detailbranchens største leverandører. Du kan være med til at styrke vores succes, når du afsøger nye muligheder og hjælper leverandører og Coop-butikker med ar gøre en god handel på vores B2B-markedsplads. Hos os arbejder vi aktivt med at finde attraktive tilbud og holde os opdateret på de nyeste markedstendenser.

Vi søger en praktikant til efteråret 2026, der er passioneret omkring salg og forretningsudvikling, og som ønsker at opbygge sin faglige viden og kompetencer indenfor dette område. Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver.

Dine arbejdsopgaver
  • Udvikling af digital marketingstrategier i samarbejde med salg
  • Udarbejdelse og opsætning af nyhedsmails og kunderejser Klaviyo
  • Kvalitetssikring af indhold på website
  • Content creation: SOME-opslag, flyers, banner m.m.
  • Skrive indhold, der rammer forskellige målgrupper og øger engagement.
  • Annoncering – både paid og organisk på Facebook og LinkedIn
  • Diverse ad hoc-opgaver i teamet
Om dig
  • Vi forestiller os, at du er strukturet, detaljeorienteret og stærk til at skabe et overblik
  • Måske har du allerede erfaring med markedsføring, men det vigtigste er, at du har gå-på-mod og ikke er bange for at tage en ny udfordring op
  • Har forståelse og interesse for digital marketing og har lyst til at arbejde med kunderejser og e-mail marketing
  • Du får selvfølgelig god oplæring, men vi glæder os til at se, hvilke idéer og initiativer, du bringer til bordet
  • Gode analytiske evner og stærke kommunikationsevner
  • Selvstændighed og initiativrig tilgang til opgaver
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde i teams
  • Du er selv med til at sætte dit præg på dine arbejdsopgaver ud fra dine interesser
  • Vi forventer ikke at du kan alt fra start, men at du har lysten til at lære og blive udfordret
Vi tilbyder
  • En spændende praktikplads i en innovativ virksomhed med fokus på B2B-segmentet
  • Mulighed for at lære fra og arbejde sammen med et erfarent team
  • En mulighed for at udvikle færdigheder og skabe et stort netværk
  • Erfaring med hands-on arbejde inden for content creation, digital marketing og salg i B2B-segmentet
  • En praktikplads med ansvar og reel indflydelse
Det praktiske

Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor strukturen er flad, og hvor du vil blive set på lige ford med de andre ansatte. Vi hjælper dig selvfølgelig godt ind i din nye rolle og lover dig en spændende hverdag med masser nye erfaringer til dit CV!

Udover Spotmarket får du også mulighed for at tage del i at løfte vores nye datterselskab Vendoro.dk sammen med resten af teamet.

Stillingen er 37 timer, og vi forestiller os, at du er her 4-5 måneder. Du aflønnes med god frokost, en masse faglig og personlig læring og sparring samt en fod indenfor i den spændende, aktuel og hurtigtskiftende branche.

Din arbejdsgang vil være i Aarhus på adressen Oddervej 202, 8270 Højbjerg. Busser går direkte fra Aarhus Hovedbanegård.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til svendsen@spotmarket.dk.
Nogle spørgsmål? Så ring endelig til Michael Svendsen, direktør, på 20 27 70 57.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi holder samtaler løbende.   
Ønsket opstart: august 2026

Scroll to Top