Administrativ koordinator, praktik (B2B)

Nyder du at arbejde struktureret og koordinere hverdagens mange gøremål? Har du øje for detaljen og sætter du pris på at yde en god service? Vi søger lige nu en praktikant med projektleder-gen og gode koordineringsevner, der har lyst til at udvikle sine kompetencer med en masse hands-on erfaring. Hos os får du et unikt indblik i detailbranchen, når du på vores B2B-markedsplads hjælper med at formidle varer mellem leverandører og Coop-butkker. Vi har fokus på den gode handel, fingeren på pulsen og er desuden jævnligt med til at bekæmpe madspild.

Vi søger en praktikant, der er passioneret omkring god kundeservice og problemløsning, og som ønsker at opbygge sin faglige viden og kompetencer indenfor handelsbranchen. Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver.

Dine arbejdsopgaver
  • Oprettelse og indmeldelser af varer i SAP
  • Daglig kontakt med vores samarbejdspartnere og kunder (herunder Toms, Unilever, Danish Crown, Sirius og mange flere)
  • Opdatering af kundeprofiler og vedligehold af markedsplads – både i browser og app
  • Udvidelse af produktsortiment (måske har du selv et stærkt interessefelt?)
Om dig
  • Vi forestiller os, at du er udadvendt, serviceminded, og kan lide at tale med mennesker
  • Du får selvfølgelig god oplæring, men vi glæder os til at se, hvilke idéer og initiativer, du bringer til bordet
  • Stærke kommunikationsevner
  • Selvstændighed og initiativrig tilgang til opgaver
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde i teams
  • Det er vigtigt, at du har gå-på-mod og ikke er bange for at tage en ny udfordring op
  • Hvis du tidligere har arbejdet med kunder er det et plus
Vi tilbyder
  • En spændende praktikplads i en innovativ virksomhed med fokus på B2B-segmentet
  • Mulighed for at lære fra og arbejde sammen med et erfarent team
  • En mulighed for at udvikle færdigheder og skabe et stort netværk
  • Erfaring med hands-on arbejde inden for køb og salg i B2B-segmentet
Det praktiske

Stillingen er 37 timer om ugen, og vi forestiller os, at du er her i 4-6 mdr. Du aflønnes med god frokost, en masse faglig og personlig læring og sparring, samt en fod indenfor i en spændende, aktuel og hurtigtskiftende branche. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor strukturen er flad. Vi vil se dig som en del af holdet på lige fod med andre ansatte og praktikforløbet kan føre til et studiejob eller en fast stilling. Vi hjælper dig selvfølgelig godt ind i din nye rolle og lover dig en spændende hverdag med masser nye erfaringer til dit CV! 

Din arbejdsgang vil være i Aarhus på adressen Oddervej 202, 8270 Højbjerg. Busser går direkte fra Aarhus Hovedbanegård.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til svendsen@spotmarket.dk.
Nogle spørgsmål? Så ring endelig til Michael Svendsen, direktør, på 20 27 70 57.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi holder samtaler løbende.   
Ønsket opstart: august 2024

Scroll to Top