Vi har netop haft en stor release på Coop-Spotmarket, der bl.a. indeholder autogenerering af PO-numre – det kan du læse mere om lige her. Men det er ikke det eneste, der er med i denne release; den indeholder nemlig meget mere ”guf”.
Digitale showrooms
Vi har længe ønsket at gøre det til en større oplevelse at handle via portalen, at give brugerne mulighed for at dykke ned i universer og gøre både overblik og handel nemmere. Det er i den forbindelse, at vi er kommet op med konceptet Showrooms. Hver leverandør får sit eget digitale showroom, hvor der er rig mulighed for at kredse for kampagner, produkter, produktlinjer og koncepter.
Til en start er det Spotmarket, der opsætter showroomsne, men på længere sigt vil det være leverandøren selv, der kan administrere det. Det kommer til at give et meget større overblik over den enkelte leverandørs produkter – både større overblik for konsulenter såvel som butikker.
Mere avancerede ordredatasæt
Vi har været i dialog med en række leverandører, der har kunnet sparre med os ift. at kunne arbejde mere med ens salgstal. I den forbindelse er vi kommet op med en løsning, der gør det nemt at arbejde med dataen og få et godt overblik over ens produkter og kunder.
Vi har glædet os rigtig meget til at give jer muligheden for at dykke ned i salgstallene. Du trækker tallene dér hvor du plejer; nemlig lige her hvis du er leverandør eller konsulent, og her hvis du er butik.
Kollistørrelse på teaser
Flere af jer har ytret ønske om at gøre det nemmere for butikkerne at se kollistørrelsen. Denne fremgår nu af teaseren, så man kan hurtigere danne sig et overblik over, hvilket produkt man har med at gøre.
Leveringsdato ved ordregennemførsel
Som et led i autogenerering af PO-numre har vi implementeret, at der nu skal vælges leveringsdato ved ordregennemførsel. Det er det sidste du gør, når du kører en ordre igennem. Det er også muligt at vælge leveringsdato, når man laver modbud; det gør man dér hvor man også lægger selve buddet. Denne dato er også den, der sendes med over til SAP, og svarer altså til den dag, at varerne skal være i butikken.
Login med Coop-login (kun butikker)
Hvis du er ansat i Coop, skal du pr. d.d., 1. maj, logge ind med den knap der hedder ”Coop login”. Det tilsikrer, at du er tilknyttet den rette butik, og at du har de oplysninger på din bruger, der muliggør at autogenerere PO-numre. Mange vil nu kunne logge ind selvom de ikke har brugt Coop-Spotmarket tidligere, der er nemlig kommet en masse nye brugere til. Du kan se hvilke stillingsid’er, der har adgang til portalen her. Har du behov for at se en guide til, hvordan du logger ind med dit Coop-login, kan du se en vejledning her.
Ordrer lavere end minimumskøb (konsulenter)
Er du leverandør med konsulenter tilknyttet på Coop-Spotmarket er der nu åbnet yderligere op for at køre ordrer igennem, der er lavere end minimumskøbet. Fremadrettet vil konsulenter med rettigheden ”må bestille under minimumskøb” nemlig også kunne overrule hhv. minimumskøb på kampagner og minimumskøb på ”kurven”.
Tak fordi du læste med. Vi håber, at du blev klogere, og at du har lyst til at gå ind på Coop-Spotmarket og få en rigtig god oplevelse. Husk, at vi altid er åbne for ris og ros, og hjertens gerne hører fra dig. Vi er ganske lydhøre over for input.